Energinet sætter nye store nettilslutninger på pause frem til efteråret

Energinet ændrer nu praksis for større tilslutninger til det danske eltransmissionsnet. Baggrunden er en markant vækst i store elforbrugsprojekter, herunder datacentre, BESS batterianlæg og Power-to-X. Ansøgningerne om nyt elforbrug overstiger ifølge Energinet langt den kapacitet, som transmissionsnettet er bygget til. Det betyder, at nye nettilslutningsaftaler for større kunder først ventes afklaret efter en ny samlet behandling i efteråret 2026. For større anlæg kan der være ventetid på op til 10 år.

Det skriver Energinet, og flere netselskaber på baggrund af Energinets udmelding om den midlertidige pause og den nye model for større tilslutninger. Energinet oplyste allerede den 2. marts 2026, at der blev indført en midlertidig pause i nye nettilslutningsaftaler, fordi kapaciteten i eltransmissionsnettet var tæt på opbrugt, samtidig med at ansøgningerne fortsatte med at stige kraftigt. Det skriver Energinet

Ny model afløser den midlertidige pause

Den midlertidige pause udløber efter planen den 3. juni 2026, men Energinet vender ikke tilbage til den tidligere model, hvor store projekter i højere grad blev behandlet løbende og enkeltvis.

Energinet indfører i stedet en ny sagsbehandlingsmodel, hvor større projekter behandles samlet i puljer og vurderes efter skærpede krav til:

• Modenhed
• Fremdrift
• Dokumentation
• Netvenlighed
• Samlet belastning af transmissions- og distributionsnettet

Den første pulje efter den nye praksis ventes færdigbehandlet i efteråret 2026. Indtil da vil Energinet ikke underskrive nye nettilslutningsaftaler for større kunder i transmissionsnettet.

Energinet har tidligere oplyst, at den midlertidige pause blev indført for at skabe et samlet overblik over konsekvenserne af den ekstraordinære efterspørgsel og for at sikre forsyningssikkerheden for både eksisterende og nye netkunder.

Kapaciteten er blevet en knap ressource

Energinets hovedproblem er ikke, at elektrificeringen i sig selv er uventet. Den almindelige udvikling med flere varmepumper, elbiler, industrielt elforbrug og elektrificering af produktion har længe været en del af planlægningen.

Problemet er derimod omfanget og hastigheden i de meget store enkeltprojekter. Energinet og flere netselskaber har peget på, at der i begyndelsen af 2026 lå omkring 60 GW nyt forbrug i kø på landsplan, mens Danmarks maksimale elforbrug normalt ligger omkring 7 GW.

Det betyder i praksis, at den potentielle efterspørgsel fra nye projekter kan være mange gange større end det nuværende danske maksimalforbrug. Energinets transmissionsnet er ikke dimensioneret til, at alle sådanne projekter kan få fuld netadgang på kort tid.

Retligt grundlag for Energinets prioritering

Energinets rolle er reguleret i lov om Energinet. Efter lovens § 2 skal Energinet eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og samtidig varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima, miljø, åben og lige adgang samt effektivitet i driften.

Lov om Energinet § 4 regulerer etablering af nye eltransmissionsnet og væsentlige ændringer i bestående net. Bestemmelsen forudsætter blandt andet, at der skal være et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder hensyn til forsyningssikkerhed, velfungerende konkurrencemarkeder og indpasning af vedvarende energi. Energinet skal desuden udarbejde en langsigtet udviklingsplan for eltransmissionsnettet.

Elforsyningsloven har som overordnet formål, at elforsyningen skal tilrettelægges under hensyn til elforsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse.

For nettilslutning gælder samtidig grundlæggende krav om, at nettilslutning skal ske på ikke-diskriminerende, gennemsigtige, objektive og rimelige vilkår under hensyntagen til omkostningseffektivitet og systemsikkerhed. Det fremgår af Energistyrelsens vejledning om reglerne for nettilslutning af VE-anlæg. Det skriver Energistyrelsen

Skærpet modenhed kan få stor betydning for projekter

Den nye model betyder ikke, at alle projekter i køen bortfalder. Men projekterne bliver ikke nødvendigvis behandlet i samme rækkefølge som tidligere.

Energinet lægger op til, at projekterne skal vurderes efter, hvor konkrete og dokumenterede de er. Det kan eksempelvis få betydning, om et projekt har:

Forhold	Betydning
Dokumenteret fremdrift	Projektet skal kunne vise, at det faktisk bevæger sig mod realisering
Teknisk modenhed	Projektet skal have et tilstrækkeligt afklaret teknisk grundlag
Finansiel og kommerciel realisme	Energinet vil kunne lægge vægt på, om projektet fremstår gennemførligt
Netvenlighed	Projektets belastning af nettet og fleksibilitet kan få betydning
Geografisk placering	Kapaciteten varierer betydeligt fra område til område
Samspil med andre projekter	Projekter vurderes samlet, ikke isoleret

Det er juridisk væsentligt, fordi en ændret prioritering skal kunne rummes inden for kravene om objektivitet, gennemsigtighed og ikke-diskrimination. Energinet kan derfor næppe indføre en vilkårlig prioriteringsmodel. Den skal være saglig, dokumenterbar og ensartet anvendt.

Projekter i køen får forskellig behandling

Energinet lægger op til, at projekter i forskellige faser behandles forskelligt.

Projekttype	Forventet behandling
Projekter med tilsendt nettilslutningsaftale	Omfattes som udgangspunkt ikke af den nye prioriteringsmodel af hensyn til forudsigelighed og retssikkerhed
Projekter i modning	Skal vurderes efter de nye krav til modenhed, prioritering og dokumentation
Projekter i screening	Skal også opfylde de nye modenheds- og prioriteringsprincipper
Nye projekter efter 2. marts 2026	Behandles fra begyndelsen efter de opdaterede kriterier

Denne sondring er retligt vigtig. Projekter, der allerede har fået tilsendt en nettilslutningsaftale, står stærkere end projekter, der alene er i screening eller modning. Det skyldes hensynet til berettigede forventninger og retssikkerhed.

Store projekter kan få en tidshorisont på 5 til 10 år

For mange store kunder vil fuld netadgang kræve, at der først besluttes, planlægges og bygges nyt transmissionsnet. Det kan omfatte nye stationer, ledningsforbindelser, transformeranlæg og øvrige tekniske anlæg.

Sådanne projekter kræver normalt:

• Planlægning
• Myndighedsbehandling
• Arealafklaring
• Indkøb
• Udbud
• Anlægsarbejde
• Test og idriftsættelse

Energinet har derfor varslet, at meget store tilslutninger i flere tilfælde kan have en tidshorisont på 5 til 10 år. Det er særligt relevant for kapitaltunge projekter, hvor investorer, långivere og industrielle partnere har behov for klarhed om netadgang, tidsplan og risiko.

Almindelig elektrificering kan fortsætte mange steder

Energinets udmelding betyder ikke, at al elektrificering stopper.

Den almindelige udvikling i elforbruget er allerede indregnet i kapacitetsgrundlaget. Derfor kan netselskaberne mange steder fortsætte med at tilslutte mindre og mellemstore kunder.

Det gælder eksempelvis almindelige erhvervstilslutninger, løbende elektrificering, lokale forbrugsudvidelser og en række mindre projekter, hvor belastningen ikke skaber væsentlige problemer i transmissionsnettet.

For større kunder i distributionsnettet kan der dog blive behov for afklaring hos Energinet, hvis projektet indirekte belaster transmissionsnettet. Det betyder, at også projekter, der formelt tilsluttes distributionsnettet, kan blive påvirket, hvis deres effektbehov kræver kapacitet højere oppe i systemet.

Retssikkerhed og klagemuligheder

Energinets nye model kan give anledning til retlige spørgsmål om gennemsigtighed, prioritering og dokumentationskrav.

For VE-anlæg fremgår det af Energistyrelsens vejledning, at Energinet og netvirksomhederne har et vist skøn ved vurderingen af tilslutningsrelevante forhold, men at dette skøn skal udøves efter almindelige forvaltningsretlige principper og på en gennemsigtig, objektiv og ikke-diskriminerende måde.

Bekendtgørelse nr. 1343 af 29. november 2024 om nettilslutning af elproduktionsanlæg fastsætter desuden klageadgang til Forsyningstilsynet for visse afgørelser efter bekendtgørelsen. Klage skal efter bekendtgørelsens § 8 indgives skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

For større forbrugsanlæg, herunder datacentre, Power-to-X-anlæg og batterier, vil den konkrete retsstilling afhænge af projektets karakter, aftalegrundlaget, tilslutningsfasen og de metoder og vilkår, der er godkendt eller anmeldt efter elforsyningslovgivningen. Forsyningstilsynet har blandt andet behandlet Energinets metode for begrænset netadgang og midlertidig begrænset netadgang efter elforsyningslovens § 73 a, stk. 1. Dette følger af informationer på forsyningstilsynet.dk

Erhvervsmæssige konsekvenser

Energinets beslutning kan få væsentlig betydning for investeringer i Danmark.

Særligt udsatte projekttyper er:

Projekttype	Mulig konsekvens
Datacentre	Risiko for forsinket etablering eller krav om anden placering
Batterianlæg	Usikkerhed om netadgang og forretningsmodel
Power-to-X	Risiko for forsinket investeringsbeslutning
Industriel elektrificering	Behov for længere planlægningshorisont
Store ladestationer og hubs	Risiko for lokal kapacitetsmangel
Energitunge produktionsanlæg	Behov for tidlig juridisk og teknisk afklaring

For virksomheder betyder det, at netadgang nu bør behandles som et centralt investeringsvilkår og ikke som en efterfølgende teknisk formalitet.

Hvad bør projekter gøre nu

Virksomheder med projekter i tilslutningskøen bør gennemgå deres dokumentation, aftalegrundlag og projektmodenhed.

Det gælder navnlig:

• Om projektet har modtaget nettilslutningsaftale
• Om projektet er i modningsfase eller screening
• Om der findes dokumentation for finansiering, areal, myndighedsproces og teknisk design
• Om projektet kan dokumentere fleksibilitet eller netvenlighed
• Om der findes alternative placeringer med bedre kapacitet
• Om aftaler med investorer, leverandører og kunder tager højde for forsinket netadgang
• Om der er grundlag for dialog, indsigelse eller klage, hvis projektet nedprioriteres

Det centrale bliver, om projektet kan fremstå realiserbart, teknisk afklaret og systemmæssigt forsvarligt.

Juridisk vurdering

Energinets nye praksis er udtryk for et skifte fra løbende individuel behandling til samlet kapacitetsstyring. Det kan være sagligt begrundet i forsyningssikkerhed og begrænset netkapacitet, men modellen skal administreres inden for de almindelige krav om ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet og saglighed.

Hvis et projekt bliver forsinket, nedprioriteret eller afvist, bør det derfor vurderes konkret, om beslutningen hviler på klare kriterier, om projektet er korrekt placeret i køen, og om Energinet har anvendt de nye krav ensartet.

Kilde: Wolfgang Schneider, Greenfoss.dk Energinet, Energistyrelsen, Retsinformation, Forsyningstilsynet, Advokat og Revisor Samvirket, AORS.DK
Fotokredit: Fotograf: Maria Tuxen Hedegaard/Energinet.dk
Personer/Firmaer/Emner/#: #Energinet, #GreenPowerDenmark, #Forsyningstilsynet, #Energistyrelsen, #Elforsyningsloven, #Nettilslutning, #Transmissionsnet, #Datacentre, #PowerToX, #Batterianlæg, #Forsyningssikkerhed, #AORS
Copyrights: Ⓒ 2026 Copyright by GREENFOSS.DK kan deles ved aktivt link til denne artikel.