Hvad er Bess batterier og Ess løsninger
Batterier til energilagring er i stigende grad blevet en nøglefaktor i moderne energiinfrastruktur. Det er en samfundsgavnlig investering. I takt med at priserne på vedvarende energi falder, ser både private, virksomheder og landbrug et stort potentiale i at lagre billig strøm og bruge den ved behov. BESS (Battery Energy Storage System) og ESS (Energy Storage System) repræsenterer to vigtige begreber inden for denne teknologi, men forskellene kan til tider være svære at gennemskue.
GreenFoss A/S kan give en juridisk og teknisk gennemgang af, hvordan man praktisk og økonomisk kan implementere energilagring, herunder køb af strøm om natten til lavpris og efterfølgende brug i dagtimerne. Vi vil inddrage konkrete tal, lovhenvisninger, og belyse hvorledes den danske lovgivning regulerer disse systemer.
Baggrund for BESS og ESS Batterier
BESS er forkortelsen for “Battery Energy Storage System”, hvilket i praksis typisk dækker over energilagring, hvor et eller flere batterier fungerer som den centrale energibuffer. ESS, derimod, “Energy Storage System”, kan rumme et bredere koncept, hvor også andre lagringsteknologier (f.eks. termisk lagring, vandpumper, brint m.v.) kan være inkluderet. Dog benyttes ESS ofte i flæng med BESS, når man i praksis taler om installationer af batterier.
I Danmark er reguleringen af elektricitetsforsyning primært reguleret af “Lov om elforsyning” og diverse bekendtgørelser. Et eksempel er:
“Lov om elforsyning, LBK nr 119 af 06/02/2023”
kilde: retsinformation.dk
Ifølge loven skal enhver, der etablerer og driver anlæg til produktion, overførsel eller lagring af elektricitet, overholde særlige krav til sikkerhed og nettilslutning. Dette er for at sikre, at anlæggene ikke påvirker det overordnede elnet negativt, og at der er klarhed over ansvarsfordelingen i forhold til systemansvar, netkapacitet og eventuelle tilskudsordninger.
Teknologien bag BESS-batterier
BESS-batterier bruger typisk lithium-ion- eller lignende teknologier, hvor energien lagres i kemisk form og kan frigives, når der er behov for elektricitet. Mange anlæg i dag benytter Samsung-batterier på 100 AMP eller tilsvarende moduleløsninger, der kan stables og udvides. Kapaciteten afgøres ofte af, hvor meget plads (f.eks. en 20″ container) man har til rådighed, samt hvor mange moduler man monterer parallelt.
En BESS kan konfigureres til at levere strøm i kortere eller længere perioder – alt afhængigt af formålet. Er formålet at udjævne korte effekttoppe, en såkaldt energioptimering, kan en mindre kapacitet være nok. Men ønsker man at lagre solenergi fra dagtimerne til aften/nat, kræver det ofte en større batterikapacitet.
Forskellen på BESS og ESS
Selvom BESS direkte henviser til selve batterilagringssystemet, beskriver ESS til tider et endnu bredere systembegreb, hvor styring, software, invertermekanismer, kølesystemer og mulig integration med andre energikilder (fx vind, sol, brændselsceller mv.) også indgår.
Sagt på en anden måde kan BESS betragtes som en underkategori af ESS, mens ESS generelt kan dække alt fra vandkraft-lagre (pumpekraft) til trykluftlagring og tyngdebatterier.
Når BESS-anlæg kombineres med fx solcelleanlæg, taler man ofte i bredere forstand om ESS-løsninger, fordi flere teknologier kombineres til at dække et samlet energibehov. For at sikre en lovlig drift er det væsentligt at overholde:
“Bekendtgørelse nr. 1080 af 03/09/2020 om systemansvarlig virksomhed og om distribution m.v. af elektricitet”
kilde: retsinformation.dk
Heraf fremgår krav til balanceringsmekanismer og reaktive effektleverancer, som store energilagringsprojekter skal kunne håndtere.
Tilslutningsmuligheder og drift
Tilslutning af BESS/ESS til det offentlige net kræver godkendelse fra det lokale netselskab. Dette skyldes, at store batterier kan sende en væsentlig mængde strøm tilbage til nettet, hvilket både kan være en fordel for spændingsstabilitet, men også potentielt en udfordring, hvis anlægget ikke er korrekt dimensioneret og sikret.
Typisk vil projektering ske i tæt samarbejde med en elinstallatør og med henvisning til standarder som DS/HD 60364 (danske elinstallationsregler).
Driftsmæssigt kan et BESS/ESS være koblet direkte til forbrugslasten (f.eks. et produktionsanlæg hos en virksomhed), til et mikronet (f.eks. et boligselskabs interne net) eller til det større forsyningsnet.
Hver model har sine juridiske og tekniske implikationer, især hvad angår afregning for brug af nettet, netabonnement og eventuelle krav til elmåling.
Ring til os på 77 77 77 70 (ikke sms)
eller skriv på info@greenfoss.dk
Princip for køb om natten og brug om dagen
En af de store fordele ved BESS/ESS er muligheden for at købe strøm på tidspunkter med lav pris (typisk nat eller når vindproduktionen er høj) og bruge den på tidspunkter med høj pris (f.eks. om dagen). Dette princip kaldes hos os “time shifting” og er blevet særdeles relevant i Danmark, efterhånden som elpriserne i stigende grad er dynamiske.
Formålet er at reducere de samlede energiomkostninger. Hvor private ofte kigger på mindre hjemmebatterier, kan store virksomheder og landbrug med væsentligt energiforbrug i dagtimerne opnå betragtelige besparelser. For at håndtere denne styring kræves vores software, der overvåger elpriserne aktivt, sammenholdt med batteriets aktuelle tilstand (SoC – State of Charge).
Anvendelse i kombination med solpaneler
Mange ser en stor fordel i at kombinere BESS/ESS med et solcelleanlæg. Når solpanelet producerer mest (midt på dagen), er elpriserne ikke nødvendigvis højest. Med et BESS kan man lagre den overskydende solenergi og bruge den senere, enten i aften- og nattetimerne eller når elprisen topper. Det muliggør at øge selvforsyningsgraden og kan på sigt sikre hurtigere tilbagebetalingstid på solanlægget.
Der er dog krav i den danske lovgivning til installation af solcelleanlæg med tilhørende energilager, såfremt man ønsker at sælge overskydende energi. Dette reguleres ofte gennem netudbyderen og Energinet.dk’s tilskudsordninger (når de er i kraft), hvor det fremgår, hvordan man afregner for overskudsstrøm.
Økonomi og investeringsaspekter
Økonomien i BESS/ESS afhænger af flere faktorer:
- Indkøbspris for batterisystemet (f.eks. 5 millioner kroner for en 20″ containerløsning)
- Montage- og installationsomkostninger
- Eventuelle nettilslutningsgebyrer
- Elprissvingninger (altså forskellen mellem køb og salg)
- Tilskudsordninger og afgifter
- Tilkøb af solpanel løsninger
- Støbning af Fundament, indhegning eller videoovervågning
En virksomhed kan fx tjene investeringen hjem ved at optimere købet af strøm på lave prisspænd og enten bruge eller sælge denne strøm på høje prisspænd. Ved at lave en business case på 10 år kan man vurdere, hvor hurtigt anlægget kan være tjent ind.
På nuværende tidspunkt anslår mange projekter en 6-10 års tilbagebetalingstid, afhængigt af størrelsen af batterianlægget og prisudviklingen på elmarkedet.
10-års besparelser – tabel over potentielle gevinster
I det følgende en simpel, hypotetisk tabel over besparelser ved installation af et BESS/ESS over 10 år.
Forudsætningerne er:
- Natlig elpris: 0,70 kr./kWh (gennemsnitligt)
- Daglig elpris: 1,50 kr./kWh (gennemsnitligt)
- Dagligt forbrug: 500 kWh, hvor halvdelen købes om natten og bruges om dagen via BESS
- Batteritabsfaktor: 10% (inkl. invertereffektivitet m.m.)
| Periode | Natkøb (kWh) | Dagbrug (kWh) | Differencen i pris (Kr) | Forventet månedlig besparelse (kr.) |
|---|---|---|---|---|
| 1 måned | 7.500 | 7.500 | 0,80 pr. kWh | 7.500 kWh * 0,80 * 0,90 = 5.400 kr. |
| 12 måneder | 90.000 | 90.000 | 0,80 pr. kWh | 64.800 kr. |
| 10 år | 900.000 | 900.000 | 0,80 pr. kWh | 648.000 kr. |
(Batteritabsfaktor på 10% indregnes ved at gange besparelsen med 0,90.) (C) Copyright 2025 by GREENFOSS DANMARK A/S
Den faktiske besparelse afhænger af en lang række variable, herunder elprisens udvikling, inflation, vedligeholdelse af batterierne mv. Denne forenklede tabel giver blot et eksempel på, hvordan en virksomhed potentielt kan opnå store besparelser over en 10-årig periode.
20″ container-batteri til 5 millioner kroner
For større BESS/ESS-installationer sælger vi som standardiserede løsninger i 20″ containerformat. Disse kan have kapaciteter på flere MWh afhængigt af det valgte batteritype. Prisniveauet kan ligge på omkring 5 millioner kroner (eller mere) alt efter ydelseskrav, service og leverandør.
For staten, regioner, kommuner, datacentre, fabrikker, virksomheder eller landbrug med stort energibehov kan det hurtigt blive en reel forretning at vælge en containerløsning – især hvis man parallelt har solpaneler, vindmølleandele eller en driftsprofil, der muliggør væsentlig arbitrage mellem lave og høje elpriser.
Samsung-batterier på 100 AMP
Mange ESS-løsninger bruger i dag moduler baseret på Samsung SDI’s battericeller. En typisk konfiguration er 100 AMP-celler, der i serier og parallelkoblinger giver en fleksibel opskalering af kapaciteten. Modulerne er kendetegnet ved:
- Lang levetid (typisk 20-25 år afhængigt af cyklustal)
- God energieffektivitet
- Udvidelsesmuligheder for at øge kapaciteten løbende
Hertil leveres en ofte avancerede BMS-systemer (Battery Management Systems), der overvåger temperatur, spænding, strøm og modstand i de enkelte celler. Dette sikrer optimal ydeevne, forlænger batteriets samlede levetid og beskytter mod overophedning eller andre fejltilstande.
Batteriparker – storskala energilagring
Begrebet “batteriparker” bruges om større anlæg, hvor adskillige containere eller modulære BESS-enheder stilles op og ofte kobles direkte på højspændingsnettet via en transformatorstation. Formålet kan være balancering af elnettet, netstabilisering eller handel med elektricitetskontrakter på energimarkederne (f.eks. Nord Pool).
Batteriparker møder dog særlige krav i forhold til bl.a. miljøgodkendelse, brandsikkerhed og netadgang. Man skal ofte søge om byggetilladelse og miljøgodkendelse hos kommunen og have en formel aftale med det lokale netselskab eller Energinet, afhængigt af anlæggets størrelse og formål.
Montering i det fri, virksomheder, på parkeringspladser og i indendørs anlæg
For mindre erhvervsprojekter og kommunale projekter (f.eks. P-huse) kan der etableres BESS-løsninger på parkeringspladser, hvor man samtidig opsætter ladestandere til elbiler. Batteriet fungerer da som en buffer, så elnettet ikke belastes for voldsomt, når mange biler lader samtidigt.
Ved indendørs montering gælder særlige brandsikringskrav. Der skal ofte installeres ventilations- og slukkesystemer, så man ved brand eller røgudvikling kan dæmpe skaderne. Dette er reguleret i Bygningsreglementet og diverse brandtekniske vejledninger fra Beredskabsstyrelsen. Derudover kræves CE-mærkning og ofte en godkendelse fra brandmyndighederne, hvis der er tale om større installationer.
For større projekter bygger vi et betonfundament med dræningssystem og evt. indhegning og videoovervågning. Vi har særlig berøringsfølsomme hegn, der kan dirigerer et kamera mod berøringspunktet.
Brug af landbrugsjord nær grid og transformatorstationer
Nogle landmænd og udviklere ser et potentiale i at udnytte landbrugsjord til større batteriparker, særligt hvis jorden ligger tæt på en transformatorstation eller et stærkt transmissionsnet. Fordelen er, at man kan opføre et stort antal containere uden at forstyrre beboelsesområder.
Dette gælder også vindmølleparker og solcelleparker.
Dog skal man forud for et sådant projekt undersøge eventuelle planlovskrav, herunder lokalplaner og reglerne for jordens anvendelse (zonestatus, jordkvalitet, fredning osv.). I visse tilfælde kræver det en dispensation eller ny lokalplan at opsætte energianlæg på landbrugsjord.
Planlovens krav for anvendelse af landbrugsjord
Planloven stiller krav om, at al anvendelse af jord skal være i overensstemmelse med lokalplaner og kommuneplaner. Landbrugsjord er typisk zonet som landzone, hvilket betyder, at enhver ændret anvendelse kræver en landzonetilladelse, medmindre projektet falder under visse undtagelser.
Hovedregel:
Ifølge Planlovens § 35 kræves en landzonetilladelse til byggeri, anlæg eller ændret anvendelse af arealer i landzone, med mindre det er direkte undtaget.
Undtagelser fra krav om landzonetilladelse
- Små anlæg og bygninger:
Hvis anlægget er under en vis størrelse, kan det falde under undtagelserne i Planloven eller dets tilknyttede bekendtgørelser. Størrelsesgrænsen afhænger dog af den konkrete kommune og gældende lokalplan. - Landbrugsmæssig anvendelse:
Anlæg, der understøtter den primære landbrugsdrift, kan undtages fra kravet om tilladelse, da det betragtes som en integreret del af landbrugsaktiviteten. - Midlertidige installationer:
Anlæg, der kun er midlertidige (fx under 12 måneder), kan ofte gennemføres uden en landzonetilladelse. Dette afhænger dog af projektets karakter og påvirkning på omgivelserne.
Miljøkrav og miljøgodkendelser
Hvis anlægget har en væsentlig påvirkning på miljøet (fx støj, visuelt miljø, eller naturbeskyttelse), kan der kræves en miljøgodkendelse udover landzonetilladelsen.
Nøglepunkter:
- Miljøvurdering: Kræves, hvis anlægget overstiger visse grænser eller ligger i følsomme områder (fx Natura 2000-områder).
- Naturbeskyttelsesloven: Hvis arealet er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens § 3, kræves dispensation for at ændre anvendelsen.
Grænser for godkendelsesfri anvendelse
Der findes ingen fast landsdækkende grænse, men følgende tommelfingerregler kan bruges som retningslinje:
- Anlæg under 50 m²:
Mindre bygninger og anlæg, der understøtter landbrug eller ikke ændrer områdets karakter væsentligt, kræver sjældent tilladelse. - Anlæg, der ikke er synlige eller markante:
Fx nedgravede batteriløsninger kan undgå krav om landzonetilladelse, hvis de ikke påvirker landskabet. - Anlæg under lokalplans grænser:
Hvis kommunen har fastsat specifikke grænser i sin kommuneplan eller lokalplan, kan små anlæg undtages fra godkendelseskrav.
Forhold til nabohøringer
Hvis projektet kræver en landzonetilladelse, vil kommunen normalt iværksætte en nabohøring. Hvis der ikke er væsentlige indsigelser, og projektet er i overensstemmelse med gældende regler, kan tilladelse gives.
Opsummering af regler
- Landzonetilladelse kræves for ændret anvendelse af landbrugsjord, medmindre projektet er lille eller direkte understøtter landbrugsmæssige aktiviteter.
- Ingen tilladelse kræves ofte for anlæg under 50 m², midlertidige projekter eller installationer, der ikke ændrer landskabet væsentligt.
- Miljøkrav kan gælde, afhængigt af projektets placering og størrelse.
Juridiske aspekter og lovreference
Den danske lovgivning omkring energilagring tager fortsat form, men flere vigtige dokumenter er:
“Lov om elforsyning, LBK nr 119 af 06/02/2023”
“Bekendtgørelse nr. 1080 af 03/09/2020 om systemansvarlig virksomhed og om distribution m.v. af elektricitet”
Disse bestemmer bl.a. krav til netadgang, tarifering, tekniske krav til nettilslutning og systemydelser. Samtidig kan der være krav efter byggeretten, arbejdsmiljølovgivningen og miljølovgivningen. Det er derfor nødvendigt at indgå et samarbejde med rådgivere og myndigheder, så projektet bliver lovmedholdeligt.
Opsummerende betragtninger om BESS og ESS
I takt med at priserne på batteriteknologi er faldet, og behovet for fleksibel energilagring er steget, er BESS/ESS blevet centralt i den grønne omstilling. Uanset om der er tale om en privat villa, et mellemstort landbrug eller en større industrivirksomhed, kan fordelene være markante:
- Udnyttelse af prisforskelle på elmarkedet (køb billigt – sælg eller brug dyrt)
- Stabilisering af eget forbrug og større uafhængighed af elnettets udsving
- Mulighed for at kombinere vedvarende energikilder med lagring
- Potentiale for en sund økonomisk gevinst på længere sigt
Forudsat at man overholder gældende lovkrav, og at man har de nødvendige tilladelser til nettilslutning, kan et BESS/ESS-projekt være en stor fordel i den fremtidige energiforsyning.
Kilde: Michael Rasmussen, GREENFOSS DENMARK A/S
Fotokredit: GREENFOSS.DK
Personer/Firmaer/Emner/#: #BESS, #ESS, #SamsungBatterier, #Containerbatteri, #Batteripark, #Solpaneler, #Natpris, #Batterilagring, #Transformatorstation, #Elnet
Ⓒ 2024 Copyright by GREENFOSS DANMARK A/S – kan deles ved aktivt link til denne artikel.
