CO2 og Klimaregnskab for din klimarevisor

Den grønne omstilling er ikke alene et spørgsmål om at indføre nye energiteknologier, men også om at dokumentere og validere de klimamæssige gevinster med troværdig CO₂-måling og præcise klimaregnskaber. Solcelleanlæg, kombineret med BESS-batterilagre (Battery Energy Storage Systems), spiller her en nøglerolle ved at stabilisere og optimere energiforsyningen med lav CO₂-udledning.

Mange virksomheder og offentlige institutioner implementerer disse teknologier samtidig med, at kravene til dokumentation af CO₂-besparelser skærpes. Ifølge de nyeste retningslinjer i både nationale og europæiske lovgivninger forventes det, at klimarevisorer i stigende grad skal revidere klimaregnskaber på linje med finansielle regnskaber. Derfor er samspillet mellem solenergi, batteriløsninger og regulatoriske krav om CO₂-måling blevet et centralt tema for både private virksomheder og offentlige myndigheder.

Solcellers betydning for den grønne omstilling

Solceller er blandt de mest udbredte vedvarende energiformer i Danmark. De udnytter den fotovoltaiske effekt til at omdanne sollys til elektricitet, som umiddelbart kan anvendes i husstande, virksomheder eller sendes ud på det offentlige elnet. Med nye krav om bæredygtig drift og CO₂-reduktion fremhæves solceller ofte som en af hjørnestenene i energiproduktionen.

Når solceller opstilles i større skala, kan de dog producere markant mere elektricitet i dagtimerne, end forbruget i fx en husstand eller en mindre virksomhed kræver. Dette betyder, at overskudsproduktionen enten skal sælges tilbage til elnettet, lagres eller kombineres med andre vedvarende energikilder. Her kommer BESS-batterianlæg ind i billedet som en afgørende faktor.

CO₂-mæssige fordele ved solenergi

Solceller har en minimal direkte CO₂-udledning under driften, hvilket bidrager til at nedbringe det samlede klimaftryk. Den største CO₂-belastning opstår ved fremstillingen af paneler og komponenter, men selv da er der samlet set tale om en markant lavere CO₂-profil end ved fossile brændsler som kul, olie eller gas.

Det skriver Energistyrelsen, Dansk Energi m.fl. I forbindelse med “Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), LBK nr. 28 af 20. januar 2021,” fremgår det desuden, at en række incitamentsordninger skal lette overgangen til vedvarende energikilder.

“Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), LBK nr. 28 af 20. januar 2021”

Mange virksomheder, batteriparker, kommuner, boligenheder og regioner m.v. gemmer mange potentialer på taget. De billigste monteringer af solceller sker på taget. Som du kan se her er der meget lav hældningsgrad. Vidste du at vertikal placering kun koster under 1% af solcellens fulde strømkapicitet og at man derfor med fordel kan bruge dem overalt?

BESS-batteriløsninger som led i stabil og dokumenterbar energiforsyning

Batterilagre (BESS) udgør den anden vigtige søjle, når man taler om vedvarende energi og grøn omstilling med lav CO₂-udledning. Batterier giver mulighed for at lagre den elektricitet, som solcellerne producerer i overskud i dagtimerne, så den kan anvendes om aftenen eller i perioder med overskyet vejr.

Denne lagringseffekt har mindst to store fordele:

• Forsyningssikkerhed: Man undgår pludselige udsving i energiforsyningen, da man kan trække på det lagrede overskud.
• CO₂-optimering: Når solenergien erstatter el fra fossile kilder i aften- og nattetimer, reduceres det samlede klimaftryk.

Krav til drift og installation

For at installere større BESS-anlæg skal man ofte søge om byggetilladelse samt overholde en række sikkerhedskrav, herunder brandforebyggelse og korrekt placering. Disse krav fremgår blandt andet af:

“Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 1615 af 13. december 2017”

Herudover kan lokale eller regionale myndigheder kræve særlige redegørelser for potentielle brandfarer eller afledning af varme fra større batteriløsninger, især i byzoner med tæt bebyggelse.

CO₂-måling og nye rapporteringskrav

For at sikre en dokumenteret grøn omstilling kræves der stadig mere præcis måling af, hvor meget CO₂ forskellige energisystemer sparer – eller udleder. Dette omfatter både omfanget af solcelleanlæggets elproduktion, forbruget af netstrøm (der ofte er et miks af fossile og vedvarende kilder), samt netop hvor meget BESS-anlægget bidrager til at nedsætte afhængigheden af konventionel elproduktion.

Standarder for CO₂-opgørelser

En række standarder og vejledninger beskriver, hvordan man konkret måler og opgør CO₂-udledning og -besparelser:

• Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol): En internationalt anerkendt ramme for udarbejdelse af klimaregnskaber, der skelner mellem direkte og indirekte emissioner (Scope 1, 2 og 3).
• ISO 14064: En række standarder, der giver retningslinjer for kvantificering og rapportering af drivhusgasudledninger.
• EU-taksonomien: Nye krav til, hvilke investeringer der kan klassificeres som bæredygtige, påvirker også måden, hvorpå energiprojekter skal dokumentere CO₂-besparelser.

I Danmark er der desuden skærpede krav i fx klimaloven, hvor målsætningen om 70 % CO₂-reduktion inden 2030 (i forhold til 1990-niveau) nødvendiggør, at både offentlige og private aktører kan dokumentere deres indsats.

“Klimaloven (Lov nr. 965 af 26. juni 2020)”

Klimarevisorer – en ny profession på vej

Med de nye krav til klimaregnskaber stiger efterspørgslen på klimarevisorer, der kan validere og attestere virksomhedernes og organisationernes CO₂-tal. Disse specialister sørger for, at metoderne til at opgøre udledninger og besparelser er i overensstemmelse med de relevante standarder.

Fokusområder for en klimarevisor

1. Datagrundlag: Vurdering af om data for energiforbrug, solcelleproduktion og batterilagring er retvisende.
2. Metode: Sikring af at den anvendte metode for CO₂-opgørelse (f.eks. GHG Protocol) er fulgt korrekt.
3. Rapportering: Gennemgang af rapporter eller klimaregnskaber for interne og eksterne interessenter.
4. Overholdelse af lovgivning: Tjek af om kravene i klimalovgivningen, VE-loven og lokale tilladelser er overholdt.

Det skriver f.eks. FSR – danske revisorer, Energinet og en række erhvervsorganisationer. Formålet er at skabe samme grad af tillid til klimaregnskaber, som man i dag har til traditionelle finansielle regnskaber.

Klimaregnskaber – fra intern kontrol til offentlig gennemsigtighed

Et klimaregnskab dokumenterer, hvordan en virksomhed, en offentlig institution eller et projekt påvirker klimaet. Regnskabet opdeler normalt udledningerne i kategorier (Scope 1, 2 og 3), der hver dækker forskellige typer af emissioner, fx direkte afbrænding af brændsler, indkøbt energi fra elnettet og indirekte emissioner fra forsyningskæden.

Solceller og BESS i klimaregnskabet

Når en virksomhed installerer solceller og BESS-lagre, skal dette gerne afspejles ved en væsentlig CO₂-besparelse i Scope 2 (indkøbt energi) – i nogle tilfælde også Scope 1, hvis anlægget erstatter interne dieseldrevne generatorer eller lignende. Fremstillingen og transporten af solpaneler og batterier hører til gengæld ofte under Scope 3.

Klimaregnskabet skal derfor belyse hele livscyklussen, men med vægt på, hvor stor en CO₂-reduktion anlægget giver i driftsfasen. Det er samtidig vigtigt at påpege, at hvis solcellerne producerer mere energi, end virksomheden selv forbruger, kan overskudsstrømmen sælges eller leveres til elnettet, hvilket bidrager positivt til samfundets samlede grønne energimiks.

“SKM2021.123.HR – Dom om skatteretlige og afgiftstekniske forhold vedr. solcelleanlæg”

Ovenstående dom viser, at man også skal have øje for skattemæssige og afgiftstekniske spørgsmål i forbindelse med solcelleanlæg.

Etablering og drift af solceller og BESS-lagre – lovgivning og praktiske hensyn

Udover at solceller og BESS-løsninger giver CO₂-besparelser, er de underlagt en række lovkrav og praktiske hensyn, som påvirker økonomi og rapportering.

Planlov og lokalplaner

Større anlæg kræver ofte tilladelse fra kommunen, og i nogle tilfælde kan der være behov for dispensation fra lokalplaner eller miljømæssige vurderinger. I planloven findes bestemmelser om, hvorvidt et areal må anvendes til energiformål:

“Planloven LBK nr. 1157 af 01. juli 2020”

Miljøvurdering af større projekter

Ved meget store solcelleparker eller store BESS-lagre kan der være krav om en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Heri indgår blandt andet en vurdering af landskabelige forhold, påvirkning af naboer samt risici for jordforurening.

Drift og vedligehold

• Solpaneler kræver generelt lidt vedligehold, men dog regelmæssig rengøring for at sikre optimal ydeevne og en årlig teknisk gennemgang af invertere.
• Batterisystemer kræver overvågning, så man undgår overbelastning, for høj varmeudvikling eller dyb afladning, der kan forkorte batteriernes levetid.
• Opdatering af klimaregnskab: Enhver ændring i energisystemet (fx udvidelse af paneler eller batterikapacitet) skal opdateres, så virksomhedens klimaregnskab afspejler den nye CO₂-besparelse.

Internationale standarder og fremtiden for klimarapportering

På EU-plan arbejder man løbende med at harmonisere kravene til klima- og bæredygtighedsrapportering. Senest har man vedtaget Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), der vil stille krav til en bredere kreds af virksomheder om at rapportere på ESG-forhold (Environmental, Social, Governance), herunder CO₂-udledning.

Med disse tiltag forventes det, at flere virksomheder vælger at investere i solceller og BESS-løsninger, netop fordi den grønne profil bliver en konkurrenceparameter over for kunder, investorer og samarbejdspartnere. Samtidig bliver det i stigende grad et krav, at de CO₂-besparelser, man angiver i sin rapport, er korrekt verificeret af en uvildig instans eller en klimarevisor.

Perspektivet for lovgivning og praksis

• Teknologiudvikling: Billigere og mere effektive solpaneler samt batterier med højere energitæthed.
• Udbygning af elnet: Bedre infrastruktur vil lette integrationen af større mængder vedvarende energi og mindske behovet for fossile reservekapaciteter.
• Klimakrav i udbud: Offentlige udbud vil i stigende grad indeholde krav om CO₂-neutralitet, hvor solceller og BESS-løsninger bliver en central del af tilbudsgivningen.
• Ny lovgivning: Yderligere opdateringer til klimaloven og VE-loven kan tilføre flere økonomiske incitamenter for private og virksomheder, men samtidig skrue op for kontrol og sanktioner ved manglende efterlevelse.

Afsluttende bemærkninger (uden konklusion)

Solcelleanlæg og BESS-batteriløsninger er blandt de mest lovende tiltag for at fremme den grønne omstilling og reducere CO₂-udledningen. Kravene til CO₂-måling, klimaregnskaber og klimarevisorer vokser i takt med, at myndigheder og investorer efterspørger gennemsigtig dokumentation for de reelle klimagevinster. Der er tale om et område i hastig udvikling, hvor både teknologien og lovgivningen løbende tilpasses nye muligheder og behov for rapportering.

GreenFoss A/S har 8 klimarevisorer

Både vores egen revisor og andre revisorer og advokater kommer fra Advokat og Revisor Samvirket. Vi samarbejder med dem for korrekte beregninger, kontrakter og salgs- og leveringsbetingelser med beregninger i de tilbud som vi udsender. Det er også vigtigt med inddata og metadata fra indkøringen og kalibreringen. Derfor er det en fordel, at få levering med en revisorerklæring fra Advokat og Revisor Samvirket.

Det betyder at vi kan rådgive dig eller om hvordan CO2 minus eller lus skal bogføres korrekt.

Kilde: greenfoss.dk
Fotokredit: greenfoss & stock.adobe.com
Personer/Firmaer/Emner/#: #solceller, #bess, #co2, #klimaregnskab, #klimarevision, #vedvarendeenergi, #ve-loven, #klimaloven, #bygningsreglement, #miljøvurdering
Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by GREENFOSS DANMARK A/S – kan deles ved aktivt link til denne artikel.