Solpaneler og Bess Batterier til boligforeninger

Boligforeninger kan tjene stort på integration af Solpaneler og Bess Batterier

Boligselskaber i Danmark står over for et voksende behov for at optimere energiforbrug og reducere afhængigheden af fossile brændsler. Med stigende elpriser og strammere klimakrav er der sket en markant interesse for at integrere solcelleanlæg og batterilagringssystemer (Battery Energy Storage Systems – BESS) i både almene boligforeninger og private udlejningsejendomme. Denne rapport giver en teknisk og juridisk gennemgang af, hvordan boligselskaber kan anvende BESS i kombination med solenergi, herunder de økonomiske og regulatoriske rammer.

Teknologi og funktion af BESS og solceller

Solceller i boligforeninger

Solcelleanlæg omdanner sollys til elektricitet og kan dimensioneres til at dække fællesforbrug (trappeopgange, vaskeri, ventilation mv.) eller til individuelle lejligheder. De mest anvendte typer er:

• Monokrystallinske solceller (høj effektivitet, lang levetid)
• Polykrystallinske solceller (billigere, lavere effektivitet)
• Tyndfilmsmoduler (fleksible løsninger, lavere virkningsgrad)

Batterilagringssystemer (BESS)

Et BESS er et energilager, som typisk anvender lithium-ion-teknologi, men kan også baseres på lithium-jernfosfat (LFP) eller nye solid-state løsninger. Systemet gør det muligt at lagre overskudsproduktion fra solceller til brug senere på dagen, hvilket kan øge egenforbruget markant og reducere køb af dyr netstrøm.

Økonomiske modeller og investeringsscenarier

Boligselskaber kan anvende flere modeller for investering og drift:

Model	Beskrivelse	Typisk anvendelse
Egeninvestering	Boligselskabet køber og ejer anlægget og står for drift og vedligehold	Almene boligforeninger med grønne puljemidler
Leasing	Et energiselskab ejer anlægget, og boligselskabet betaler en månedlig leje	Private udlejningsejendomme med begrænset kapital
Energideling	Beboere køber andele i et fællesanlæg og deler produktionen	Andelsboligforeninger

Klimarevisor med praktiske beregninger er et krav

Der findes også støtteordninger såsom Bygningspuljen og EUDP-projekter, som kan reducere anlægsomkostningerne. Vores partner har klimarevisorer og de tilbyder et møde for beregning af alle parametre til kr. 4.500,- med udregning i procenter, co2, andele og M2 priser.

Lovgivning og regulatoriske rammer

Elforsyningsloven og nettilslutning

Solcelleanlæg og BESS skal anmeldes til netselskabet og overholde Bekendtgørelse nr. 974 af 26/06/2020 om nettilslutning af solcelleanlæg. Elproduktion over 50 kW kræver særlige tilslutningsaftaler og kan udløse krav om betaling af nettilslutningsbidrag.

Skatteforhold

Ifølge Skatterådets afgørelse SKM2013.809.SR kan salg af overskydende strøm fra solcelleanlæg i visse tilfælde blive betragtet som erhvervsmæssig aktivitet, hvilket kan påvirke boligselskabets moms- og skatteforhold. Almene boligselskaber skal være særligt opmærksomme på regler om fritagelse for moms i forhold til boligydelser, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Energiproduktion og deling

Med indførelsen af Elafgiftsloven (LBK nr. 1102 af 15/08/2022) kan fælles solcelleanlæg i almene boliger i visse tilfælde levere strøm til fællesarealer uden fuld elafgift. Dog skal der foretages en konkret vurdering af, om anlægget anses som kollektiv energiforsyning, hvilket kan udløse reguleringspligt.

Sagspraksis

• SKM2022.321.SR: Almene boligorganisationer kan eje og drive solcelleanlæg til fællesforbrug uden momspligt, når strømmen ikke videresælges til beboerne.
• Energiklagenævnet, J.nr. 1021-21-203: Afgørelse om nettilslutning af kombinerede BESS og solcelleanlæg, hvor det blev fastslået, at lagring ikke ændrer på anlæggets status som produktionsanlæg.

Driftsstrategier for boligselskaber

Boligselskaber kan opnå betydelige økonomiske fordele ved korrekt dimensionering og drift af anlægget:

• Peak shaving: Batteriet aflaster elnettet ved at levere strøm under spidsbelastning og reducere elafgifter.
• Arbitrage: Opladning af batterier, når elprisen er lav, og forbrug, når prisen er høj.
• Backup-forsyning: BESS kan anvendes som nødstrømsforsyning til kritiske systemer som elevatorer og varmepumper.
• Virtuel kraftværksdeltagelse (VPP): Deltagelse i frekvensreguleringsmarkeder (FCR) gennem aggregering af flere boligafdelinger.

Risici og udfordringer

• Regulatorisk usikkerhed om energideling i etageejendomme.
• Tekniske krav til brandsikring af lithium-ion batterier jf. DS/EN 62619 og bygningsreglementets krav om brandsikring af tekniske installationer.
• Netkapacitetsbegrænsninger i ældre boligområder kan kræve kostbare netopgraderinger.
• Risiko for ændringer i afgiftssystemer, som kan ændre projektets rentabilitet.

Fremtidige tendenser

• Øget integration af hybridanlæg, hvor solceller kombineres med varmepumper og energilagring.
• Nye BESS-løsninger med længere levetid og bedre brandsikkerhed (solid-state teknologi).
• Politisk fokus på at muliggøre lokal energifællesskaber (jf. EU’s elmarkedsdirektiv 2019/944).
• Forventet stigende brug af Power Purchase Agreements (PPA) i boligsektoren for at sikre stabile elpriser.

Energirigtige løsninger til boligforeninger givere lavere omkostninger for hele boligforeningen

Her er en gennemarbejdet artikel, som forklarer, hvorfor energirigtige løsninger giver lavere omkostninger for hele boligforeningen. Den følger din faste skabelon og er skrevet med juridisk og økonomisk tyngde, så den kan bruges i professionel rådgivning og kommunikation til boligforeninger.

Energirigtige løsninger reducerer driftsomkostninger

Boligforeninger i Danmark oplever stigende energiudgifter og skærpede krav til energieffektivitet. Energirigtige løsninger som solcelleanlæg, batterilagringssystemer (BESS), varmepumper og optimeret isolering kan markant reducere de samlede udgifter for både fællesarealer og individuelle boliger. Lavere energiforbrug betyder ikke kun lavere driftsomkostninger, men også mindre afhængighed af ustabile el- og gaspriser. Desuden åbner energieffektivisering for adgang til statslige tilskud og lavere afgifter, hvis projekterne udføres korrekt og registreres efter gældende lovgivning.

Færre udgifter til fælles elforbrug

En stor del af en boligforenings udgifter går til strøm til fællesarealer – trapper, vaskerier, ventilation, elevatorer og parkeringsanlæg. Ved at installere solceller kan en betydelig del af dette forbrug dækkes med egenproduceret strøm.

• Solcelleanlæg dimensioneret til fællesforbrug kan reducere behovet for køb af netstrøm med op til 60-80 % afhængigt af bygningernes placering og tagflader.
• Ved at kombinere med BESS kan overskudsproduktion lagres og bruges om aftenen, når priserne typisk er højest.

Eksempel: En boligforening på 100 lejligheder kan reducere den årlige elregning for fællesarealer med flere hundrede tusinde kroner ved at investere i solceller og batterilagring.

Lavere varmeudgifter gennem energieffektivisering

Udskiftning af gamle varmeanlæg med varmepumper, fjernvarme med lavtemperaturdrift eller jordvarmeanlæg kan sænke varmeudgifterne markant. Ifølge Bygningsreglementet (BR18) kan boligselskaber ved større renoveringer være forpligtet til at forbedre isolering og ventilation.

• Varmepumper udnytter el til at producere varme med en virkningsgrad (COP) på 3-5, hvilket betyder, at der produceres 3-5 kWh varme pr. 1 kWh el.
• Bedre isolering og vinduesudskiftning reducerer varmetab og gør det muligt at nedskalere kedler og fjernvarmeabonnementer.

Eksempel: En boligafdeling på 60 boliger, der konverterer fra naturgas til varmepumper, kan reducere varmeudgifterne med 30-50 % afhængigt af lokale elpriser og tilskudsordninger.

Stabilisering af udgifter gennem egen energiproduktion

Energirigtige løsninger beskytter boligforeningen mod svingende energipriser og giver bedre økonomisk forudsigelighed.

• Peak shaving med BESS gør det muligt at reducere forbruget i de dyreste timer på elmarkedet.
• Boligforeninger kan indgå Power Purchase Agreements (PPA), hvor de sælger overskydende el til faste priser eller reducerer risikoen for fremtidige prisstigninger.

Derudover kan nogle boligselskaber deltage i balancerings- og frekvensreguleringsmarkeder via aggregatorer og tjene penge på at stille deres batterikapacitet til rådighed for elnettet.

Skattefordele og afgifter

Boligforeninger kan opnå økonomiske fordele ved korrekt håndtering af afgifter og skatter:

• Ifølge Elafgiftsloven (LBK nr. 1102 af 15/08/2022) betales lav elafgift på egenproduceret el, der anvendes til fælles forbrug.
• Almene boligorganisationer kan i visse tilfælde undgå momspligt på egenproduceret strøm, når den alene bruges til fællesarealer, jf. Momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.
• Skatterådets afgørelser (bl.a. SKM2022.321.SR) viser, at korrekt strukturering kan sikre, at solcelleanlæg ikke anses som erhvervsmæssig aktivitet med momsforpligtelse.

Dette kan medføre betydelige besparelser over tid, hvis installationen planlægges i samarbejde med rådgivere, der har kendskab til skattereglerne.

Tilskud og grøn finansiering

Flere statslige og kommunale støtteordninger gør det billigere at investere i energirigtige løsninger:

• Bygningspuljen giver tilskud til isolering, varmepumper og energiforbedringer.
• EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) støtter pilotprojekter med avancerede teknologier.
• Grønne lån fra realkreditinstitutter giver lavere rente, hvis bygningen bliver energimærket i højere klasse.

Disse ordninger reducerer tilbagebetalingstiden og gør projekterne rentable hurtigere.

Øget ejendomsværdi og attraktivitet

Energirenoverede boliger bliver mere attraktive for beboere og investorer:

• Lavere fællesudgifter betyder lavere husleje eller boligafgift, hvilket øger efterspørgslen.
• Energimærkning spiller en væsentlig rolle ved finansiering og vurdering af ejendomme.
• Ejendomme med lavt energiforbrug oplever lavere tomgang og højere salgspriser, hvilket gavner både andels- og ejerboligforeninger.

Risici, man skal være opmærksom på

Selvom gevinsterne er store, kræver investeringer i energirigtige løsninger juridisk og teknisk rådgivning:

• Forkert dimensionerede anlæg kan medføre, at produktionen overstiger fællesforbruget og udløser momspligt.
• Ændringer i støtteordninger og afgifter kan påvirke økonomien i projekterne.
• Brandsikkerhed og teknisk integration skal overholde DS/EN 62619 og bygningsreglementets krav.

Det anbefales at indgå rådgivningsaftaler med advokater og revisorer med erfaring i energiprojekter.

Kilde: Advokat og Revisor Samvirket, Greenfoss
Fotokredit: stock.adobe.com, Jesper Christiansen og Per Danielsen
Personer/Firmaer/Emner/#: #boligselskaber, #BESS, #solceller, #solpaneler, #energilagring, #elforsyningsloven, #moms, #skatteret, #vedvarendeenergi
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by GREENFOR DANMARK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.