Danmark har oplevet en betydelig udbygning af solcellekapaciteten i de seneste år.

Pr. 31. december 2023 var der i alt 143.272 solcelleanlæg i landet med en samlet kapacitet på 3.529 MW.

Blandt de største solcelleparker i Danmark er:

• Solar Park Kassø: Beliggende ved Aabenraa med en kapacitet på 238 MW.
• Nørhede-Hjortmose: Nær Ringkøbing med en planlagt kapacitet på 132 MW, svarende til elforbruget i cirka 42.000 husstande.
• Vandel: Opført på den tidligere Vandel Flyveplads med en kapacitet på 163 MWp.

Derudover planlægges opførelsen af yderligere 15 solcelleparker i perioden 2024 til 2028 med en samlet kapacitet på omkring 2 GW, hvilket svarer til cirka 1,3 millioner danskeres årlige elforbrug.

Denne udvikling understøtter Danmarks mål om at øge andelen af vedvarende energi og reducere CO₂-udledningen.

Udlandet byggere st

Verdens største solcelleparker er imponerende anlæg, der bidrager væsentligt til den globale grønne omstilling. Her er en oversigt over de tre største solcelleparker i verden:

Solcellepark	Placering	Kapacitet (MW)	Areal (km²)	År for idriftsættelse
Bhadla Solar Park	Rajasthan, Indien	2.245	40	2020
Tengger Desert Solar Park	Ningxia, Kina	1.547	43,6	2017
Pavagada Solar Park	Karnataka, Indien	2.050	53	2019

Disse solcelleparker repræsenterer nogle af de mest ambitiøse projekter inden for vedvarende energi og spiller en afgørende rolle i at reducere CO₂-udledningen globalt.

Danmark er langt bagefter med solenergi

Man skulle tro at Danmark var først med solenergi, men regeringen har desværre lavet dårlige løsninger for virksomheder og private.

Herunder kan du se nr. 1-11 som er sidstepladsen.

Nr.	Land	Installeret Kapacitet per Indbygger (Watt)
1	Australien	1060
2	Tyskland	817
3	Japan	615
4	Belgien	596
5	Nederlandene	593
6	Italien	564
7	Grækenland	553
8	Sydkorea	548
9	Spanien	545
10	USA	421
11	Danmark	284

Solcelletyper og priser

Jeg har oprettet en tabel med forskellige solcelletype, deres effektivitet, typiske anvendelser og vejledende udsalgspriser per watt peak (Wp). Du kan nu se tabellen og bruge den til dine analyser. Lad mig vide, hvis du har brug for yderligere justeringer! Solcellerne varierer i effektivitet, anvendelse og pris. Her er en oversigt over de mest almindelige solcelleteknologier:

1. Monokrystallinske solceller

• Effektivitet: 15-22 %
• Kendetegn: Høj effektivitet, mørk sort/blå farve, fremstillet af en enkelt siliciumkrystal.
• Fordele: Højere ydelse per kvadratmeter, længere levetid.
• Ulemper: Dyrere at producere end polykrystallinske solceller.
• Typiske anvendelser: Private hjem, erhvervsbygninger, solcellefarme.

2. Polykrystallinske solceller

• Effektivitet: 13-18 %
• Kendetegn: Blåligt skær, fremstillet af flere sammenstøbte siliciumkrystaller.
• Fordele: Lavere produktionsomkostninger, billigere end monokrystallinske.
• Ulemper: Lavere effektivitet, kræver mere plads for samme energiproduktion.
• Typiske anvendelser: Store installationer, industrielle anlæg, solfarme.

3. Amorfe solceller (Tyndfilm)

• Effektivitet: 6-12 %
• Kendetegn: Fleksible, meget tynde lag af silicium eller andre materialer.
• Fordele: Billig produktion, kan integreres i bygningselementer som vinduer og tag.
• Ulemper: Lav effektivitet, hurtigere degradering.
• Typiske anvendelser: Små elektroniske enheder, bygningselementer, bærbare løsninger.

4. PERC-solceller (Passivated Emitter Rear Contact)

• Effektivitet: 18-23 %
• Kendetegn: En videreudvikling af monokrystallinske solceller med en ekstra reflekterende bagflade.
• Fordele: Højere effektivitet, bedre præstation i lavt lys.
• Ulemper: Dyrere end standardmonokrystallinske solceller.
• Typiske anvendelser: Hustage, store solcelleinstallationer.

5. Bifaciale solceller

• Effektivitet: 20-25 %
• Kendetegn: Kan absorbere sollys fra begge sider.
• Fordele: Øget energiproduktion, specielt hvis de er placeret på reflekterende overflader.
• Ulemper: Højere omkostninger, kræver optimal placering for at maksimere effekt.
• Typiske anvendelser: Store solcelleparker, solfarme.

6. Tandemsolceller

• Effektivitet: 30-40 %
• Kendetegn: Kombination af forskellige materialer for at øge lysabsorption.
• Fordele: Ekstremt høj effektivitet.
• Ulemper: Stadig under udvikling, dyr produktion.
• Typiske anvendelser: Rumfart, specialiserede energiløsninger.

7. Organiske solceller

• Effektivitet: 5-10 %
• Kendetegn: Fremstillet af organiske polymerer eller molekyler.
• Fordele: Fleksible, lette, miljøvenlige materialer.
• Ulemper: Lav effektivitet, kortere levetid.
• Typiske anvendelser: Bærbare enheder, beklædning, små sensorer.

8. Perovskit-solceller

• Effektivitet: 20-25 %
• Kendetegn: Bygget på perovskit-materialer, en ny teknologi under udvikling.
• Fordele: Lav produktionsomkostning, mulighed for høj effektivitet.
• Ulemper: Stabilitet og levetid er stadig en udfordring.
• Typiske anvendelser: Fremtidige erstatninger for siliciumsolceller.

Disse solcelleteknologier udvikler sig hurtigt, og fremtidige innovationer vil sandsynligvis forbedre deres effektivitet, levetid og økonomiske rentabilitet. Har du brug for mere detaljerede oplysninger om en bestemt type solceller?

Derudover planlægges opførelsen af yderligere 15 solcelleparker i perioden 2024 til 2028 med en samlet kapacitet på omkring 2 GW, hvilket svarer til cirka 1,3 millioner danskeres årlige elforbrug. Denne udvikling understøtter Danmarks mål om at øge andelen af vedvarende energi og reducere CO₂-udledningen. Solenergi er en af de mest kraftfulde og vedvarende energikilder, der er tilgængelige på Jorden. På en solskinsdag kan solindstrålingen nå op på 1000 W per kvadratmeter, hvilket gør solenergi til en værdifuld ressource for både biologiske og klimatiske processer.

Solens rolle i energiproduktion

Solen fungerer som en drivkraft for adskillige processer på Jorden. Gennem fotosyntese omdanner planter sollys til ilt og plantemateriale, hvilket danner grundlaget for liv. Af den samlede solindstråling bliver ca. 30 % reflekteret tilbage til verdensrummet, mens de resterende 70 % trænger gennem atmosfæren og opvarmer Jorden. I løbet af blot én time modtager Jorden mere energi fra Solen, end hele det globale energiforbrug på et helt år.

For at udnytte denne energi effektivt skal den omdannes til brugbar energi i form af enten termisk energi (solvarme) eller elektrisk energi via solceller. I Indien svarer den årlige tilførsel af solenergi til mere end 100 liter olie per kvadratmeter. I modsætning til fossile brændstoffer er solenergi dog vedvarende og bæredygtig.

Fordele ved solenergi

Solenergi har flere fordele sammenlignet med konventionelle energikilder:

• Solenergi er en ubegrænset ressource
• Solenergi kan konkurrere med fossile energikilder
• Solenergi øger forsyningssikkerheden
• Solenergi sikrer en stabil energipris
• Solenergi er en CO2-neutral energiform og reducerer drivhusgasudledningen
• Solenergi er støjfri og lugtfri

For at beregne, hvor meget energi et 100 m² stort tag med solceller kan producere, og hvordan det spiller sammen med en varmepumpe, skal vi tage følgende faktorer i betragtning:

1. Energiproduktion fra solceller

Effektiviteten af solceller afhænger af typen og solindstrålingen på stedet. I Danmark ligger solindstrålingen på ca. 1.000 kWh/m² per år.

Antagelser for beregningen:

• Monokrystallinske solceller med en virkningsgrad på 20 %.
• Solcellepaneler dækker 100 m² af taget.
• Effektivitetstab på 10 % pga. temperatur, kabler og invertertab.

Beregning af årlig produktion: 100m2×1000 kWh/m²/a˚r×0.20×0.90=18.000 kWh/a˚r100 m² \times 1000 \text{ kWh/m²/år} \times 0.20 \times 0.90 = 18.000 \text{ kWh/år}

Så et 100 m² stort solcelletag kan producere ca. 18.000 kWh om året under optimale forhold i Danmark.

2. Forbrug af en varmepumpe

En luft-vand eller jordvarmepumpe har typisk en COP (Coefficient of Performance) på 3-5, hvilket betyder, at for hver kWh el den bruger, producerer den 3-5 kWh varme.

Antagelser:

• Et standardhus på 150 m² bruger ca. 20.000 kWh varme om året.
• En varmepumpe med en COP på 4 kræver derfor: 20.000 kWh÷4=5.000 kWh/a˚r20.000 \text{ kWh} \div 4 = 5.000 \text{ kWh/år}

Så 5.000 kWh af solcellernes produktion ville kunne dække hele husets varmebehov via varmepumpen.

3. Overskydende energi

• Solcellerne producerer 18.000 kWh/år.
• Varmepumpen bruger 5.000 kWh/år.
• Der er 13.000 kWh/år i overskud, som kan bruges til husholdning, elbil, batterilagring eller sælges til elnettet.

Et 100M solcelletag hvor meget energi dækkes?

• Et 100 m² solcelletag kan dække både husets varmebehov (med varmepumpe) og stadig have overskudsstrøm.
• Afhængig af husstandens elforbrug kan der være nok energi til både husholdning og evt. opladning af en elbil.
• Ønsker du en detaljeret beregning baseret på din præcise husstand og geografiske placering – så ring 77777770. (ikke sms)

For at beregne, hvor meget energi et 100 m² stort tag med solceller kan producere, og hvordan det spiller sammen med en varmepumpe, skal vi tage følgende faktorer i betragtning:

1. Energiproduktion fra solceller

Effektiviteten af solceller afhænger af typen og solindstrålingen på stedet. I Danmark ligger solindstrålingen på ca. 1.000 kWh/m² per år.

Antagelser for beregningen:

• Monokrystallinske solceller med en virkningsgrad på 20 %.
• Solcellepaneler dækker 100 m² af taget.
• Effektivitetstab på 10 % pga. temperatur, kabler og invertertab.

Beregning af årlig produktion:

Så et 100 m² stort solcelletag kan producere ca. 18.000 kWh om året.

2. Forbrug af en varmepumpe

En luft-vand eller jordvarmepumpe har typisk en COP (Coefficient of Performance) på 3-5, hvilket betyder, at for hver kWh el den bruger, producerer den 3-5 kWh varme.

Antagelser:

• Et standardhus på 150 m² bruger ca. 20.000 kWh varme om året.
• En varmepumpe med en COP på 4 kræver derfor: 20.000 kWh÷4=5.000 kWh/a˚r20.000 \text{ kWh} \div 4 = 5.000 \text{ kWh/år}

Så 5.000 kWh af solcellernes produktion ville kunne dække hele husets varmebehov via varmepumpen.

3. Overskydende energi

• Solcellerne producerer 18.000 kWh/år.
• Varmepumpen bruger 5.000 kWh/år.
• Der er 13.000 kWh/år i overskud, som kan bruges til husholdning, elbil, batterilagring eller sælges til elnettet.

Konklusion

• Et 100 m² solcelletag kan dække både husets varmebehov (med varmepumpe) og stadig have overskudsstrøm.
• Afhængig af husstandens elforbrug kan der være nok energi til både husholdning og evt. opladning af en elbil.

Ønsker du en detaljeret beregning baseret på din præcise husstand og geografiske placering?

Batterier og energilagring

Energilagring er afgørende for at maksimere udbyttet af solenergi. Overskudsenergi produceret i dagtimerne kan lagres og anvendes om aftenen, når solcellerne ikke producerer strøm. Elektrificeringen af samfundet, herunder den stigende anvendelse af elbiler, medfører et øget elforbrug, hvilket gør lagringsteknologier særligt relevante.

Lithium-ion-batterier er den mest anvendte lagringsløsning og har gennemgået en markant udvikling de seneste år. Avancerede batterisystemer kan tilsluttes internettet og styres via software, der optimerer energiforbruget. Nogle batterier har desuden intelligente funktioner, der kan forudsige vejret og købe billig strøm fra elnettet, når solproduktionen er lav.

Solcelletag – en investering i fremtiden

Et solcelletag adskiller sig fra traditionelle tagtyper ved at generere værdi fra første dag. I modsætning til tegl- eller skifertage, der med tiden mister værdi, kan et solcelletag generere økonomisk afkast gennem energibesparelser. Investeringen i et solcelletag kan beregnes ved at sammenligne meromkostningen med den årlige elbesparelse.

For privatpersoner og virksomheder, der ønsker en fremtidssikret og bæredygtig energiløsning, er solcelletage en oplagt mulighed. Uanset om man starter fra bunden eller ønsker at integrere solceller i et eksisterende byggeri, kan der udvikles en skræddersyet løsning tilpasset individuelle behov.

Kontakt os for en uforpligtende samtale om, hvordan du kan få en bæredygtig og økonomisk fordelagtig energiløsning.

Kilde: GREENFOSS.DK
Fotokredit: stock.adobe.com eller Emnefirma
Personer/Firmaer/Emner: #Solenergi, #Solceller, #BæredygtigEnergi, #Indien, #Batterilagring
Copyrights: Ⓒ 2025 Copyright by GREENFOSS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.