Hvad er solpaneler?

Solpaneler er blevet en af de mest eftertragtede løsninger inden for vedvarende energi, ikke alene i private husholdninger, men også i erhvervslivet og de offentlige sektorer. Teknologien spænder bredt fra simple solfangere til varmt vand over avancerede solcelleanlæg for elproduktion og store BESS-batterianlæg for energilagring. Endeligt kan vi lægge solceller integreret i taget eller som solcelletagsten og i forskellige farver. Vi opstiller på land, til vands, på tage og i energiparker.

Samtidig har lovgivning og incitamenter under fx “Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), LBK nr. 28 af 20. januar 2021” gjort det mere attraktivt at investere i solenergi. Mange kommuner, regioner og virksomheder indarbejder desuden solpaneler i såvel nybyggeri som renoveringer. Alt dette peger på, at solpaneler vil spille en stadig større rolle i Danmarks energiomstilling.

Og med god grund, som om penge ikke var en god grund i sig selv, er det faktisk nemmere at sælge huse og virksomheder der har lave omkostninger til varme, el og vand.

Et andet faktum er, at klimarevision, nu er et lovkrav der snart gælder for alle.

Solpanelers overordnede funktion

Solpaneler findes grundlæggende i to hovedtyper: solceller til produktion af elektricitet og solfangere til produktion af varme (herunder varmt vand og varme til gulvvarmesystemer). Forskellen ligger i, at solceller omdanner solens stråler til el via fotovoltaiske celler, mens solfangere cirkulerer en væske, som opvarmes af solens stråler og efterfølgende bruges til opvarmningsformål.

I de senere år er der dog opstået hybride løsninger, herunder varmluftanlæg med indbyggede varmluftblæsere, som kan supplere eller helt aflaste traditionelle opvarmningskilder. Disse teknologier kan i stor stil integreres med BESS (Battery Energy Storage Systems) og eventuelt kombineres med vindenergi for at dække energiforbrug hele døgnet.

Relevante lovkrav for installation af solpaneler fremgår blandt andet af:

“Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 1615 af 13. december 2017”

Typer af solpaneler og deres anvendelsesområder

1. Solpaneler til vandopvarmning (solfangere)
   Disse solpaneler er særligt velegnede til produktion af varmt brugsvand. De har et slangesystem med væske, som opvarmes af solen og typisk overfører varme til en varmtvandsbeholder via en varmeveksler. Systemet er effektivt, især i sommermånederne, og kan dække en stor del af det samlede behov for varmt brugsvand i en bolig eller mindre virksomhed.
2. Solpaneler til gulvvarme
   Gulvvarmeanlæg kan forsynes med varmt vand fra solfangere. Ved at kombinere solvarmeanlægget med en bufferbeholder undgår man temperaturudsving, så gulvvarmen forsynes jævnt døgnet rundt. Dette kan markant reducere behovet for øvrige varmekilder, herunder fjernvarme eller gasfyr.
3. Solceller til elproduktion
   Disse fotovoltaiske moduler (PV-paneler) omdanner solenergi til elektricitet og kan dække alt fra en mindre husstands basale energibehov til store industriejendommes forbrug. Her spiller nettilslutning, samt afregningsformer med netselskaber, en væsentlig rolle. Ifølge: “Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), LBK nr. 28 af 20. januar 2021” kan private og virksomheder opnå forskellige former for tilskud og fradrag, alt efter anlæggets størrelse og anvendelse.
4. Varmluftanlæg med varmluftblæser
   Her udnyttes solens stråler til opvarmning af luft, som efterfølgende fordeles inde i bygningen ved hjælp af en blæser. Det giver hurtig og direkte opvarmning og er særlig velegnet til steder, hvor man ikke har et eksisterende vandbåret varmeanlæg.
5. Solpaneler til industriejendomme
   Større industriejendomme har ofte et massivt energiforbrug. Ved at installere et omfattende solcelle- eller solfangeranlæg kan man producere en betydelig andel af den energi, virksomheden har behov for. Er der samtidig implementeret et BESS-batterilager, kan overskudsproduktion lagres til senere brug.
6. Solpaneler som supplement til vindenergi og BESS
   Ved at kombinere flere vedvarende energikilder minimerer man risikoen for strømafbrydelser og udfordringer med svingende energiproduktion. Et solcelleanlæg kan producere el i dagtimerne, mens et vindmølleanlæg ofte kan producere el ved vindrige perioder – og med et BESS-batterianlæg kan man gemme den producerede energi til tidspunkter, hvor hverken sol eller vind er tilstrækkelig.

Anvendelse på forskellige ejendomstyper

Solpaneler kan dimensioneres efter det konkrete behov, men de mest almindelige eksempler er:

• Villaer på 150 m² eller 250 m²
• Boligforeninger med etageejendomme
• Store industribygninger på 5.000 m²
• Parkeringsarealer og ladestandere
• Kommunale eller regionale anlæg (f.eks. ved S-tog stationer), børnehaver, hospitaler, skoler og universiteter.

I mange tilfælde kræves kommunal byggetilladelse samt overholdelse af krav i BR18.

Herunder spiller æstetiske hensyn, nabo hensyn, og krav til konstruktion en stor rolle. F.eks. stilles der store krav til om blændeeffekt især hvis der er selv en helt lille flyveplads i nærheden. Mange mennesker bliver pålagt at ændre solcellerne så de ikke blænder, og det er her vi er eksperter i at lave solceller i forskellige matte farver. Det tager 5-10% af effekten, men er trods alt bedre end at skulle rive det ned igen.

Husk derfor altid i byggetilladelsen at selve solpanelerne også godkendes.

Vejledende priser og kapacitet i tabelform

Nedenfor ses en overordnet tabel med estimater for salgspriser pr. m² solpanel (typisk monokrystallinsk eller polykrystallinsk for solcelleanlæg og selektiv absorber for solfangeranlæg) samt en indikation af kapacitet for forskellige ejendomstyper. Disse priser inkluderer ikke eventuelle tilskud eller håndværkerudgifter til montering og eventuel forstærkning af tagkonstruktionen.

Ejendomstype	Anbefalet solpanelareal (m²)	Cirka kapacitet (kW el) / kWh varme pr. år	Vejl. salgspris pr. m² (DKK)	Estimeret totalpris (DKK)
Tinyhouse/Campingvogn 30M2	9	1500 kWh el 1400kWh varme	1.200-1.600	16.000-18.000
Villa på 150 m²	20-25	3-4 kW el 3.000-4.000 kWh varme	1.400-2.000	28.000 – 50.000
Villa på 250 m²	30-35	5-6 kW el 4.500-5.500 kWh varme	1.400-2.000	42.000 – 70.000
Boligforening (5 etager, 10 lejemål á 100 m²)	80-100	12-15 kW el 12.000-15.000 kWh varme	1.400-2.000	112.000 – 200.000
Industriejendom på 5.000 m²	500-1.000	100-200 kW el 100.000-200.000 kWh varme	1.200-1.800	600.000 – 1.800.000

Ovenstående tal er omtrentlige og kan variere alt efter paneltype, teknologi og konjunkturer i markedet. Priserne afspejeler vores vejl. priser pr. 01.01.2025. (C) Greenfoss.dk

Beregning af pris pr. m² og kapacitet

For at udregne en cirkapris pr. m² solpanel starter man typisk med:

1. Panelpris: Gennemsnitspris pr. panel divideret med panelstørrelse (m²).
2. Inkluderede komponenter: Inverter, kabelføring, monteringssystem og andre installationselementer.
3. Evt. omkostninger til forstærkning af tag: Er taget ældre eller svagt, kan det være nødvendigt at forstærke det, før solpanelerne lægges på.
4. Arbejdsløn til håndværkere: Afhænger af timelønnen og installationens kompleksitet.

Derudover er kapaciteten for solcelleanlæg (kW) ofte relateret til, hvor effektivt panelet er (angivet i Wp – Watt peak). Regn fx med, at et solcellepanel på 1,6 m² kan have en Wp-værdi på 300-400 Wp afhængig af teknologi og kvalitet.

Solpaneler i virksomheder

Mange virksomheder, der har større tagflader eller ubebyggede grundarealer, vælger at etablere solceller eller solfangere for at reducere energiforbruget og derved fremme en grønnere profil. Virksomheder kan ofte:

• Opnå fordelagtige skattefradrag for investeringen. Se nærmere i “SKATs juridiske vejledning om fradrag ved investering i vedvarende energi”
  Kilde: www.skat.dk
• Integrere systemerne med ladestandere til elcykler, el-motorcykler og elbiler på parkeringspladser.
• Reducere CO₂-aftrykket markant, hvilket også kan være et krav fra kunder, samarbejdspartnere eller myndigheder.

Parkeringpladser med ladestandere

Et stigende antal virksomheder og offentlige myndigheder udnytter parkeringsarealer til opsætning af soltag med tilhørende ladestandere for biler, cykler og motorcykler. Ved S-tog stationer rundt omkring i Danmark ser man lignende løsninger, hvor en del af parkeringsarealet overdækkes med solpaneler, så bilerne holdes i skygge, mens solens energi opsamles til brug for drift af ladestanderne eller til lokal energiforsyning.

Fordele ved soloverdækkede parkeringspladser

• Beskytter biler og cykler mod nedbør og overophedning.
• Reducerer behovet for at trække store mængder strøm fra elnettet i dagtimerne, da panelerne kan producere en væsentlig andel af den nødvendige energi.
• Muliggør udbygning af ladestandere, uden at det offentliges forsyningsnet belastes unødigt.

Kommuner og regioners rolle

Kommuner og regioner er ofte med til at fremme brugen af vedvarende energi. Mange steder har man indført lokale regler og støtteordninger, der gør det lettere for både private og virksomheder at opsætte solpaneler. Desuden kan en kommune eller region vælge at installere solpaneler på egne bygninger, institutioner og i forbindelse med off-line stationsanlæg (eksempelvis store P-pladser ved stationer).

Lovgrundlag og kommunal godkendelse

Foruden VE-loven og bygningsreglementet kan der også forekomme restriktioner og krav til eksempelvis zoneinddeling (landzone, byzone osv.). I visse tilfælde skal man desuden søge dispensation fra lokalplaner.

Derudover er der særlige krav i planloven, som skal sikre, at større solcelleparker eller soloverdækkede P-arealer passer ind i lokalområdets overordnede udvikling. Se bl.a.:

“Planloven LBK nr. 1157 af 01. juli 2020”
Kilde: www.retsinformation.dk

Hvorfor er tage så afgørende for solpaneler?

Tagkonstruktioner er ofte den mest oplagte placering af solpaneler, da de er ubeboede, har direkte eksponering mod solen og ikke optager ekstra grundareal. Dog skal man tage højde for:

• Hældning og orientering: Tagets hældning og retning (sydvendt i Danmark) er afgørende for effektiviteten.
• Skyggeforhold: Nabobygninger eller træer kan reducere produktionen markant, hvis panelerne overskygges.
• Vægtbelastning: Taget skal kunne bære vægten af paneler, beslag og eventuel sneophobning.
• Vedligehold: Solpaneler kræver minimal vedligehold, men man skal have mulighed for periodisk inspektion.

Samspillet mellem solpaneler og BESS-batteriløsninger

BESS-batterisystemer er blevet et uundværligt element i større solcelleanlæg. Fordelene er:

• Lagring af overskudsstrøm: I solrige timer producerer anlægget ofte mere el, end man forbruger. Overskuddet kan lagres i batterier og bruges om aftenen eller i perioder med ringe sol.
• Netstabilitet: Ved at have egen lagringskapacitet aflastes elnettet i spidsbelastningsperioder.
• Uafhængighed: I visse tilfælde kan man drive helt eller delvist off-grid systemer, hvis batterikapaciteten er høj nok.

Eksempel: 1 MW-anlæg med 10 års besparelser – med og uden 100 m² solpaneler

Følgende tabel illustrerer et tænkt eksempel, hvor man etablerer et større 1 MW (1.000 kW) solcelleanlæg kombineret med et BESS-batterisystem. Tabellen viser en 10-årig periode med og uden ekstra 100 m² solpaneler, samt effekten af at købe strøm om natten og bruge egenproduceret om dagen.

Scenario	Installeret solkapacitet	BESS-batterikapacitet	Årlig produktion (kWh)	Årlig besparelse (DKK)*	10-årig besparelse (DKK)
Uden ekstra 100 m² solpaneler, men 1 MW	1.000 kW	500 kWh	~1.000.000	1.000.000-1.200.000	10.000.000-12.000.000
Med ekstra 100 m² solpaneler, total 1 MW+	1.000 kW + 15 kW	600 kWh	~1.100.000	1.100.000-1.320.000	11.000.000-13.200.000
Køb af strøm om natten og egen brug dag	1.000 kW	500 kWh	~1.000.000	1.200.000 (pga. billigere nat-strøm)	12.000.000

*Årlig besparelse i DKK inkluderer en kombination af sparet indkøbt strøm og potentielle salg af overskudsstrøm til nettet. Beløbet varierer med elpriser og netafregning.

Tabellen viser, hvordan en forholdsvis lille ekstra investering i yderligere 100 m² solpaneler samt en større batterikapacitet kan øge den årlige og samlede besparelse betragteligt. Dertil kan natkøb af strøm til billigere takst reducere virksomhedens samlede udgifter.

Kombination med vindenergi

Mange større energiprojekter kombinerer solpaneler med vindenergi, fordi det udglatter produktionen – når solen går ned, kan vinden ofte overtage, og omvendt. Integrationen sker i praksis ved at bruge et fælles BESS-batterianlæg eller ved at tilslutte begge energikilder til elnettet.

Typiske overvejelser ved kombinationsløsninger

• Investeringsomkostninger: Større layout kræver ofte en betydelig anlægsinvestering, men med potentielt stor driftsbesparelse.
• Nettilslutning: Jo højere kW-kapacitet, desto flere tekniske krav fra netselskaberne.
• Lovgivning: Ud over VE-loven kan der være særregler for vindmøller.

Bæredygtighed og samfundsmæssige fordele

Solpaneler hjælper med at reducere CO₂-udledning og afhængighed af fossile brændstoffer. Når de implementeres på både små private boliger og store industriejendomme eller offentlige anlæg, kommer gevinsterne hele samfundet til gode. Ifølge VE-loven tilskyndes bæredygtige energiinvesteringer netop for at opfylde Danmarks klimamål om CO₂-reduktion.

Derudover stimulerer en øget efterspørgsel på solpaneler og varmeløsninger en grøn industri, der skaber arbejdspladser inden for produktion, installering og vedligeholdelse af anlæggene.

Drift og vedligehold af solpaneler

Drift og vedligeholdelse af solpaneler er relativt enkel:

• Regelmæssig rengøring: Pollen, støv og nedfald fra træer kan reducere effektiviteten med flere procentpoint.
• Inspektion af elektrisk tilslutning: Løse kabler eller defekte invertere kan betyde produktionstab.
• Batterivedligehold: For BESS-batterier kan det være nødvendigt at føre driftslog, så man undgår for høj eller for lav afladning, der kan forkorte batteriets levetid.

Solpaneler er en af de mest alsidige og bæredygtige energiformer i Danmark. De kan skræddersys til alt fra små boliger til store industriområder, kombineres med vindenergi og lagres i BESS-batterisystemer. Samtidig er lovgivningen generelt understøttende, og skattemæssige fordele kan ofte findes, hvilket gør solenergi økonomisk interessant for både private og virksomheder.

Introduktion (5 linjer)
Solenergi er en af de mest fleksible og bæredygtige energiformer, som i stigende grad vinder indpas på både private boliger og erhvervsejendomme. De mange forskellige typer af solpaneler giver mulighed for at skræddersy løsninger til alt fra tagintegration til specialiserede applikationer som opladning af elbiler eller leverance af varm luft. Samtidig muliggør farvede solpaneler og integrerede tagstensløsninger en mere æstetisk tilgang til vedvarende energi. Ifølge:

“Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), LBK nr. 28 af 20. januar 2021”
Kilde: www.retsinformation.dk
er der flere incitamenter, der understøtter anvendelsen af disse teknologier.

Oversigt over solpaneltyper og anvendelsesmuligheder

Nedenfor ses en tabel, der illustrerer de mest udbredte solpaneltyper, og hvilke særlige anvendelsesområder eller funktioner de er tiltænkt. Tabellen inkluderer fx integrerede løsninger, farvede paneler og specialiserede systemer til fx is- og snefjernelse, varmluftblæs osv.

Solpaneltype	Beskrivelse	Typiske anvendelser
Integrerede solpaneler (tagintegration)	Solpaneler, der er indbygget i taget eller facaden i stedet for at blive monteret oven på.	Villaer, erhvervsbygninger, hvor æstetik er vigtig
Tagstenspaneler	Paneler formet som eller integreret i tagsten, hvilket giver et diskret udseende.	Historiske bygninger, nye villaer og arkitektoniske projekter
Farvede solpaneler (-9% effektivitet)	Solceller i forskellige farver, hvor man ofrer en smule effektivitet (typisk ~9 % mindre) for at matche facader, tage eller andre arkitektoniske krav.	Bygninger med behov for harmonisk design eller bygningsbevaring
Bildækning til elbiler	Carport-lignende strukturer med solpaneler, der både giver skygge/ly for bilen og producerer strøm til fx ladestander.	Private hjem, virksomheder, offentlige parkeringspladser
Solpaneler til is- og snefjernelse	Specialpaneler med integreret opvarmningsfunktion, der kan smelte is eller sne og dermed sikre konstant effekt.	Kolde klimaområder, industrielle tagflader, p-pladser
Solpaneler med ekstra tilbehør (lift, vandpumpe, varmeblæser)	Multifunktionelle paneler, hvor driften af eksempelvis lifte, vandpumper eller varmeblæsere helt eller delvist drives af solenergi.	Landbrug, byggepladser, industri, logistikcentre
Solpaneler til luftopvarmning	Paneler, som opvarmer luft til ventilation og kan kombineres med blæsersystem.	Sommerhuse, lagerhaller, værksteder
Vandvarmende solpaneler (solfangere)	Solpaneler, der cirkulerer en væske og leverer varmt vand til forbrug eller gulvvarme.	Villaer, sportshaller, institutioner

Bemærk, at både integrerede tagstensløsninger og farvede paneler typisk er dyrere pr. kvadratmeter end standard solpaneler, ligesom der kan være særlige krav i bygningsreglementet (BR18) eller lokalplaner vedrørende installation.

“Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 1615 af 13. december 2017”
Kilde: www.retsinformation.dk/eli/lta/2017/1615

Opbygning af solceller – principper og materialer

Solceller er grundlæggende opbygget af halvledermaterialer, normalt silicium, som kan omdanne lys til elektricitet via den fotovoltaiske effekt. Der findes dog flere varianter og produktionsmetoder, og valget af materiale og opbygning kan påvirke både effektivitet, pris og udseende. Tabellen nedenfor giver et overblik:

Solcelleteknologi / Materiale	Karakteristika	Typisk effektivitet (ca.)	Anvendelsesområde
Monokrystallinsk silicium	Fremstillet af én krystalstruktur – høj renhed og effekt. Har ofte en ensartet, sort overflade.	17-22%	Tag- og jordmonterede anlæg hvor plads er begrænset
Polykrystallinsk silicium	Fremstillet af flere krystalstrukturer – mere “flakket” blålig overflade og lidt lavere effektivitet end monokrystallinsk.	15-18%	Større anlæg, fx solparker hvor pris er afgørende
Tyndfilm (fx CIGS, CdTe)	Meget tynd, fleksibel film – kan limes på buede eller utraditionelle overflader.	10-16%	Specialprojekter, integreret arkitektur, bærbare paneler
Farvede paneler (glascoating)	Kan have glascoating, der giver farveeffekt. Effektiviteten reduceres typisk med ca. 9% sammenlignet med klassiske paneler.	Ca. 14-16% (alt efter base)	Arkitektonisk integration, fredede områder
Hybridpaneler (PVT)	Kombination af solceller og solvarmeteknologi (PVT = Photovoltaic Thermal).	15-18% (el) + varmeudnyttelse	Bygninger med samtidigt behov for elektricitet og varme

De fleste paneler er bygget op af flere lag:

• Frontglas eller en anden transparent beskyttende overflade.
• Halvlederlag (fx monokrystallinsk silicium).
• Bagplade eller backsheet.
• Ramme af aluminium eller andet metal for strukturel stabilitet.

Dertil kommer dioder, junction-bokse og kabelføring.

Forskellige solpaneltyper kan kombineres eller vælges efter æstetiske, økonomiske eller funktionelle behov. Lovgrundlaget i Danmark, herunder VE-loven og BR18, understøtter generelt anvendelsen, men lokale forhold og krav kan spille en vigtig rolle ved projektering.

Introduktion (5 linjer)
Energiforsyning i Danmark er i rivende udvikling, hvor kombinationer af solpaneler, batteriløsninger og natkøb af el gradvist bliver en mere attraktiv løsning. Ligeledes er varmepumper, jordvarme og søvarme stærke alternativer, der i stigende grad vælges til private boliger og erhvervsejendomme. Fossile brændsler som olie og gas er fortsat på markedet, men underlægges strammere miljø- og klimamål samt stigende afgifter. Alt dette reguleres af forskellige love og bekendtgørelser, blandt andet:

“Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven), LBK nr. 28 af 20. januar 2021”
Kilde: www.retsinformation.dk
Derudover sætter EU’s klimaplaner øget fokus på at reducere CO₂-udledning i alle sektorer.

Sammenligning af forskellige energiløsninger

Nedenfor følger en tabel, der overordnet sammenligner en række centrale energiløsninger: solcelleanlæg med batteri (og muligheden for køb af strøm om natten), varmepumpe, jordvarme, søvarme, olie og gas. Tabellen angiver cirka priser for både anlægsinvestering og årlige driftsomkostninger samt en indikation af miljøpåvirkning.

Energiform	Primær energikilde	Typisk investeringsomkostning (DKK)	Årlige driftsomkostninger (DKK)	Estimeret CO₂-udledning (kg pr. kWh)¹	Andre fordele/ulemper
Sol + batteriløsning (køb nat, brug dag)	Solenergi + netstrøm til natkøb	80.000-250.000 (afh. af kapacitet)	2.000-5.000 (for service og evt. udskiftning af dele)	~0,05-0,10	+ Lav udledning ved optimal drift, + Uafhængighed af svingende elpriser, – Kræver større investering i batteri
Varmepumpe (luft til vand / luft til luft)	El (ofte suppleret med vedvarende energikilder)	50.000-120.000	3.000-6.000	~0,10-0,15	+ God effektivitet, + Mulighed for støtte, – Kræver elnet af en vis kapacitet, – Ydeevne kan falde ved meget lave udendørstemperaturer
Jordvarme	Geotermisk energi (via jordslanger og el-drevet pumpe)	100.000-200.000	3.000-7.000	~0,05-0,15	+ Stabil varme året rundt, – Kræver større haveareal til jordslanger, – Høj initialinvestering
Søvarme	Varmeudvinding fra søvand (el-drevet pumpe)	120.000-220.000	3.500-8.000	~0,05-0,15	+ Kan være effektivt ved nærhed til sø, – Kræver særlig myndighedsgodkendelse, – Høj etableringsomkostning
Olie	Olie (fossilt brændstof)	40.000-80.000 (fyr + tank)	10.000-20.000 (afh. af forbrug og oliepris)	~0,30-0,35	+ Kendt teknologi, – Høj CO₂-udledning, – Udsat for olieprissvingninger, – Mulighed for afgiftstigninger
Gas (naturgas/biogas)	Naturgas eller biogas	40.000-90.000 (kedel og installation)	8.000-15.000	~0,20-0,25 (naturgas) / ~0,05 (biogas)	+ Naturgas er billigere end olie, – Stadig udledning af CO₂ (dog mindre end olie), – Ustabil forsyningssituation globalt

¹ CO₂-udledningen er et cirka-gennemsnit, da den varierer med brændselstype, effektivitet og forsyningssammensætning.

Kort forklaring af natkøb og dagforbrug (Sol + batteriløsning)

Ved at kombinere solcelleanlæg med et BESS-batteri (Battery Energy Storage System) kan man om dagen bruge solenergi og oplade batteriet, mens man om natten eventuelt supplerer med billigere strøm fra elnettet. Dette giver en høj grad af forsyningssikkerhed, selv når solen ikke skinner, og en lavere samlet elregning, fordi man udnytter de lavere nattakster for el.

Lovmæssige forhold

Installationer som solceller, varmepumper, jordvarmeanlæg og søvarmeanlæg kræver ofte byggetilladelse samt overholdelse af krav i bygningsreglementet (BR18). Derudover kan der være særlige regler om miljøgodkendelse, særligt for jordvarme og søvarme, idet der eksempelvis kan være risiko for forurening af grundvandet. For fossile varmeløsninger gælder bl.a. regler for olietanke, herunder tæthedsprøver og miljøinspektion. Se fx:

“Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18), BEK nr. 1615 af 13. december 2017”

Alle energiformer har forskellige fordele og ulemper, og valget afhænger ofte af faktorer som pladsforhold, økonomi, lokal lovgivning og miljøhensyn. I takt med at Danmark og EU stiller større krav til bæredygtighed, kan især kombinationen af solenergi og batterier blive en af de foretrukne løsninger for mange husholdninger og virksomheder.

• Kilde: greenfoss.dk, Michael Rasmussen
• Fotokredit: stock.adobe.com
• Personer/Firmaer/Emner/#: #solpaneler, #integrerede, #farvedesolpaneler, #tagsten, #elbiler, #br18, #veloven, #bygningsreglement, #varmtvand, #gulvvarme, #solceller, #bess, #vindenergi, #energilagring, #ladestandere, #parkering, #stogstationer, #solpaneler, #batteriløsninger, #varmepumpe, #jordvarme, #søvarme, #olie, #gas, #co2udledning, #greenfoss
• Copyrights: Ⓒ 2024 Copyright by https://AORS.DK – kan deles ved aktivt link til denne artikel.